Legendariske investorer satser på Eulerpool

Analyse
Profil
Dero Aktie

Dero

DERO

Aktiekurs

0,40
I dag +/-
+0
I dag %
+0 %

Dero Whitepaper

  • Enkel

  • Udvidet

  • Experte

Börse Marktpaar Preis +2% Tiefe -2% Tiefe Volumen (24H) Volumen % Typ Liquiditätsbewertung Aktualität
TradeOgreDERO/USDT0,50275,1095,0016.502,110,72cex101,009.7.2025, 06.21
CoinExDERO/USDT0,51187,86119,666.152,250,01cex105,009.7.2025, 06.23
CoinExDERO/BTC0,51115,7330,144.937,870,00cex13,009.7.2025, 06.23
TradeOgreDERO/BTC0,516,72174,571.345,910,06cex1,009.7.2025, 06.21
XeggeXDERO/USDT0,430019,320,03cex1,0026.6.2025, 14.51
Nonkyc.io ExchangeDERO/USDT0,430,088,868,750,00cex2,009.7.2025, 06.21
SafeTradeDERO/USDT0,49001,420,00cex1,009.7.2025, 06.21
1

Dero FAQ

Hvad er Dero (DERO)?

Dero er det første kryptoprojekt, der kombinerer en proof-of-work-blockchain med en DAG-blokstruktur og helt anonyme transaktioner. Det har til formål at være en revolutionerende forbedring i forhold til eksisterende privatlivsmønter som Monero (XMR) eller Z-Cash (ZEC). Dero har til hensigt at opnå dette ved at kombinere det bedste fra begge konsensusmekanismer. Dero implementerer en hovedkæde fra DAG-netværket af blokke, som henviser til hovedblokke og sideblokke. Sideblokke bidrager til kædens proof-of-work-sikkerhed, hvilket gør traditionelle 51% angreb umulige. I modsætning til traditionelle blockchains betragter Dero transaktionen som den mindste beregningsenhed, ikke blokken. Derfor kan blokke i Dero indeholde dublerede eller dobbeltforbrugte transaktioner, men disse sorteres fra af klientprotokollen og ignoreres af netværket. På almindeligt dansk formår Dero tilsyneladende at kombinere sikkerheden og decentraliseringen af en proof-of-work-blockchain med skalerbarheden og transaktionshastigheden af DAG-teknologi. Deros mål er et blockchain-netværk, der kan betjene virksomheder og enkeltpersoner verden over og understøtte sikre, hurtige og anonyme transaktioner samt afvikling af smarte kontrakter.

Hvem er grundlæggerne af Dero?

Dero blev lanceret i december 2017 af et team bestående af tre fuldtidsudviklere. Holdet er anonymt, men hævder at have over et årti af erfaring inden for kryptografi hver, med adskillige års erfaring inden for blockchain-udvikling oveni. I betragtning af projektets kompleksitet og de milepæle, teamet har nået — det har grundlæggende designet en helt ny konsensusmekanisme i Golang, et programmeringssprog med en høj grad af sikkerhed mod sårbarheder — er det sikkert at antage, at Dero blev skabt af personer med omfattende praktisk erfaring inden for kryptografi.

Hvad Gør Dero Unik?

Dero blev udviklet fra bunden for at understøtte millioner af brugere med forbedret pålidelighed, privatliv, sikkerhed og brugervenlighed. Det fulgte en "build it and they will come" tilgang, hvor teamet fokuserede på at designe fungerende teknologi først, før de fokuserede på markedsføring. En af dets nøglefunktioner er anvendelsen af CryptoNote, en protokol, der skjuler afsenderen og modtageren af en transaktion, beskytter identiteten af alle involverede parter og sikrer privatliv. Det er også den første blockchain, der har komplet SSL i peer-to-peer-laget. Dette krypterer al trafik på netværket og skjuler den fra internetudbydere, der ønsker at analysere trafikken. Dero er også den første CryptoNote blockchain, der kan håndtere 75 transaktioner per sekund på sin egen blockchain uden at bruge nogen skaleringsløsninger som lightning netværk. Bemærkelsesværdigt er dette betydeligt over de cirka fem transaktioner per sekund, som Bitcoin opnår. Desuden er det ti gange hurtigere Bulletproof end normalt. Bulletproofs er en kryptografisk teknik, der reducerer den plads, der er nødvendig for nul-viden-områdebeviser. Derfor kan Dero imødekomme brugsscenarier, der kræver privatliv, såsom stemmetjenester, deponeringstjenester og adressecertificering/verifikation. Givet teamets hidtidige fremskridt etablerede de et minimum levedygtigt produkt i august 2018 og planlægger at lancere smarte kontrakter på hovednettet i tredje kvartal 2021. Dero kan legitimt gøre krav på at være en af de førende privatlivsmønter på markedet.

Hvor mange Dero (DERO) mønter er der i omløb?

Dero har en maksimal forsyning på 18,4 millioner. Ved netværkslanceringen blev der oprettet en initial pre-mine på to millioner DERO, men denne er ikke en del af den cirkulerende forsyning. Den vil blive brugt til at finansiere udvikling og markedsføring. Dero har en udvindingstakt på 157.000 DERO/år med en jævnt varierende blokbelønning. Bloktiden er 27 sekunder, hvilket er betydeligt hurtigere end andre proof-of-work blockchains, med en bekræftelsestid på 4,5 minutter.

Hvordan er Dero-netværket sikret?

Dero har designet sin unikke og effektive sikkerhedsmekanisme. Udover de beskrevne funktioner har Dero implementeret en ny mining-algoritme kaldet AstroBWT, en open source proof-of-work-konsensusmekanisme baseret på én-CPU-én-stemme. Denne konsensusmekanisme reducerer den ydelsesmæssige fordel ved specialiseret hardware og forhindrer den type miner-oligopol, som Bitcoin lider under, hvor miners bruger ASICs til at mine Bitcoin. Dette fordeler mining-belønninger mere retfærdigt, og en konsensus opnås ved en majoritetsbeslutning via CPU-kraften fra dets netværk af noder. Ved at kombinere CryptoNote-protokollen med DAG er Dero modstandsdygtig over for hash rate-angreb og soft forks uden at opleve nedetid. Det er også den hurtigst implementerede blockchain baseret på CryptoNote.

Hvor kan du købe Dero (DERO)?

Dero er tilgængelig på KuCoin, TradeOgre, CoinEx og ViteX. Hvis du ønsker at lære mere om kryptovalutaer og hvordan du kan begynde at købe dem, kan du læse mere her i vores uddannelsesportal — Alexandria.

Dero investorer er også interesserede i disse kryptovalutaer

Denne liste præsenterer et nøje udvalgt udvalg af kryptovalutaer, som kan være af interesse for investorer. Investorer, der har investeret i Dero, har også investeret i følgende kryptovalutaer. Vi har for alle de opførte kryptos egne kryptoanalyser på Eulerpool.

Begyndelsen og opstigningen af kryptovalutaer

Historien om kryptovalutaer begynder i 2008, da en person eller gruppe under pseudonymet Satoshi Nakamoto offentliggjorde whitepaperet "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System". Dette dokument lagde grundlaget for den første kryptovaluta, Bitcoin. Bitcoin anvendte en decentral teknologi, kendt som blockchain, til at muliggøre transaktioner uden nødvendigheden af en central autoritet.

I januar 2009 blev Bitcoin-netværket startet med mining af Genesis-blokken. I begyndelsen var Bitcoin mere et eksperimentelt projekt for en lille gruppe entusiaster. Det første kendte kommercielle køb med Bitcoins fandt sted i 2010, da nogen brugte 10.000 Bitcoins på to pizzaer. Dengang var værdien af en Bitcoin kun brøkdele af en cent.

Udviklingen af yderligere kryptovalutaer

Efter succesen med Bitcoin dukkede der snart flere kryptovalutaer op. Disse nye digitale valutaer, ofte omtalt som "Altcoins", søgte at udnytte og forbedre blockchain-teknologien på forskellige måder. Nogle af de mest kendte tidlige Altcoins inkluderer Litecoin (LTC), Ripple (XRP) og Ethereum (ETH). Ethereum, stiftet af Vitalik Buterin, adskilte sig især fra Bitcoin, da det muliggjorde oprettelsen af smarte kontrakter og decentrale applikationer (DApps).

Markedsvækst og volatilitet

Markedet for kryptovalutaer voksede hurtigt, og med det voksede den offentlige opmærksomhed. Værdien af Bitcoin og andre kryptovalutaer oplevede ekstreme svingninger. Højdepunkter som slutningen af år 2017, hvor Bitcoin-prisen næsten nåede 20.000 amerikanske dollars, afløstes af kraftige markedskollapser. Denne volatilitet tiltrak både investorer og spekulanter.

Regulatoriske udfordringer og accept

Mens populariteten af kryptovalutaer steg, begyndte regeringer verden over at beskæftige sig med reguleringen af denne nye aktivklasse. Nogle lande indtog en venlig holdning og fremmede udviklingen af krypto-teknologier, mens andre indførte strenge reguleringer eller forbød kryptovalutaer helt. På trods af disse udfordringer er accepten af kryptovalutaer i mainstream konstant vokset, hvor virksomheder og finansielle institutioner begyndte at adoptere dem.

Seneste udviklinger og fremtiden

I de seneste år har udviklinger som DeFi (Decentralized Finance) og NFT'er (Non-Fungible Tokens) udvidet spektret af muligheder, som blockchain-teknologien tilbyder. DeFi muliggør komplekse finansielle transaktioner uden traditionelle finansielle institutioner, mens NFT'er muliggør tokenisering af kunstværker og andre unikke genstande.

Fremtiden for kryptovalutaer forbliver spændende og usikker. Spørgsmål om skalérbarhed, regulering og markedspenetration er stadig ubesvarede. Alligevel er interessen for kryptovalutaer og den underliggende blockchain-teknologi stærkere end nogensinde, og deres rolle i den globale økonomi forventes at vokse yderligere.

Fordele ved at investere i kryptovalutaer

1. Højt afkastpotentiale

Kryptovalutaer er kendt for deres høje afkastpotentiale. Investorer, som er gået tidligt ind i projekter som Bitcoin eller Ethereum, har opnået betydelige gevinster. Dette høje afkast gør kryptovalutaer til en attraktiv investeringsmulighed for risikovillige investorer.

2. Uafhængighed af traditionelle finanssystemer

Kryptovalutaer tilbyder et alternativ til det traditionelle finansielle system. De er ikke bundet til politikken i en centralbank, hvilket gør dem til en attraktiv sikring mod inflation og økonomisk ustabilitet.

3. Innovation og teknologisk udvikling

Investeringer i kryptovalutaer betyder også investeringer i nye teknologier. Blockchain, teknologien bag mange kryptovalutaer, har potentiale til at revolutionere adskillige industrier, fra finansielle tjenester til forsyningskædehåndtering.

4. Likviditet

Kryptomarkeder opererer døgnet rundt, hvilket betyder høj likviditet. Investorer kan købe og sælge deres aktiver når som helst, hvilket sammenlignet med traditionelle markeder, der er bundet af åbningstider, er en klar fordel.

Ulemper ved investeringer i kryptovalutaer

1. Høj volatilitet

Kryptovalutaer er kendt for deres ekstreme volatilitet. Værdien af kryptovalutaer kan stige eller falde hurtigt og uforudsigeligt, hvilket udgør en høj risiko for investorer.

2. Regulatorisk usikkerhed

Den regulatoriske landskab for kryptovalutaer er stadig under udvikling og varierer meget fra land til land. Denne usikkerhed kan føre til risici, især når nye love og regulativer indføres.

3. Sikkerhedsrisici

Mens blockchain-teknologi betragtes som meget sikker, er der risici forbundet med opbevaring og udveksling af kryptokurver. Hacks og svindel er ikke usædvanlige i kryptoverdenen, hvilket kræver yderligere forholdsregler.

4. Mangel på forståelse og accept

Mange mennesker forstår ikke fuldt ud kryptovalutaer og den underliggende teknologi. Denne mangel på forståelse kan føre til fejlinvesteringer. Desuden er accepten af kryptovalutaer som betalingsmiddel stadig begrænset.