Legendariske investorer satser på Eulerpool

Sikre dig for 2 euro
Analyse
Profil
Celo Aktie

Celo

CELO

Aktiekurs

0,43
I dag +/-
+0
I dag %
+0 %

Celo Whitepaper

  • Enkel

  • Udvidet

  • Experte

Börse Marktpaar Preis +2% Tiefe -2% Tiefe Volumen (24H) Volumen % Typ Liquiditätsbewertung Aktualität
UpbitCELO/KRW0,3149.019,81102.658,3213,45 mio.1,53cex402,009.7.2025, 06.23
BinanceCELO/USDT0,3168.125,12124.432,3512,89 mio.0,11cex575,009.7.2025, 06.23
GateCELO/USDT0,3152.456,4292.401,327,34 mio.0,29cex503,009.7.2025, 06.23
LBankCELO/USDT0,3192.968,36138.530,937,34 mio.0,37cex503,009.7.2025, 06.21
HTXCELO/USDT0,31282,5613.969,456,40 mio.0,34cex148,009.7.2025, 06.23
BithumbCELO/KRW0,3140.455,4131.686,624,67 mio.0,87cex342,009.7.2025, 06.20
OKXCELO/USDT0,318.764,6754.058,433,55 mio.0,23cex427,009.7.2025, 06.23
WhiteBITCELO/USDT0,315.533,8712.939,323,01 mio.0,26cex273,009.7.2025, 06.18
MEXCCELO/USDT0,311.896,911.808,152,89 mio.0,11cex296,009.7.2025, 06.18
XXKKCELO/USDT0,311.541,932.240,032,85 mio.0,19cex1,009.7.2025, 06.21
1
2
3
4
5
...
10

Celo FAQ

Hvad er Celo (CELO)?

Celo er en kulstof-negativ, tilladelsesfri blockchain med et rigt økosystem af globale partnere, der udvikler innovative Web3 dapps for at støtte et mere inklusivt finansielt system. Celo økosystemet er tilgængeligt for alle med en mobiltelefon og består af en decentraliseret, proof-of-stake blockchain-teknologistak (Celo-platformen), CELO-styringsaktiv og adskillige Mento-stabile aktiver (cUSD, cEUR, cREAL), der gør det muligt for brugere i den virkelige verden at anvende digitale aktiver. Den open source Celo mainnet blev lanceret på Jordens Dag 2020. Celo-fællesskabet vedtog et vejledende governance-forslag på kæden (temperaturkontrol) for at få Celo til at migrere til et Ethereum layer-2. Google Cloud, Deutsche Telekom, Telefonica og mange andre driver valideringer på Celo-platformen. I dag understøtter platformen over 1.000 projekter i mere end 150 lande, der bygger på Celo, for at hjælpe med at skabe betingelser for velstand for alle. For mere information, besøg Celo.org.

Hvem er grundlæggerne af Celo?

Celo blev medstiftet i 2017 af Rene Reinsberg, nuværende præsident for Celo Foundation; Marek Olszewski, nuværende Chief Technology Officer hos cLabs; og Sep Kamvar, computervidenskabsmand, kunstner og tidligere professor ved MIT Media Lab.

Hvad gør Celo unikt?

Celo er en kulstof-negativ, tilladelsesfri blockchain, der understøtter CELO governance-aktivet og andre ERC-20 Mento stabile aktiver, som kan bruges til at betale for transaktionsgebyrer. Med sin interoperabilitet, cross-chain-kompatibilitet og mission om at skabe betingelserne for velstand for alle, er Celo i stand til at bringe den regenerative finansbevægelse (ReFi) i mainstream ved at accelerere global finansiel inklusion, lokalhandel og klimapositive teknologier på tværs af flere økosystemer parallelt. Vigtigt er det også, at Celo er en af verdens første [kulstof-negative] blockchains. Dets proof-of-stake konsensusmekanisme kræver en lille brøkdel af den energi, der bruges af proof-of-work kæder. Celo-fællesskabets engagement i planeten rækker endnu længere, som en integreret partner i Climate Collective, en voksende koalition af virksomheder, der bygger i krydsfeltet mellem Web3 og klimahandling. Mento Reserve, understøttet af Mento Protocol, som giver adgang til forskellige stabile aktiver til brugere på Celo-blockchainen, opretholder desuden en diversificeret portefølje af digitale aktiver, med planer om at have 40% af reserven repræsenteret af naturkapitalstøttede aktiver om fire år. En anden unik egenskab ved Celo er dets mobilførste design, som kan hjælpe med at nå milliarder af globale brugere i stor skala. Dette inkluderer en let-klient synkroniseringsmekanisme kaldet Plumo, et zk-SNARK-baseret system, der gør det muligt for Celo-mobilbrugere og ressourcebegrænsede brugere at synkronisere med Celo-blockchainen hurtigere, mens de kun bruger få kilobyte data; kortlægning af krypterede telefonnumre til wallet-adresser (så brugere kan sende digitale aktiver til venner og familie i deres kontaktlister); eller få adgang til et økosystem af dapps, som Valora Wallet, via lav-energi smartphone-enheder. Alt dette gør det lettere at transagere på blockchainen for virkelige brugere på alle erfaringsniveauer. For at lære mere om Celos unikke egenskaber, kan du besøge Celo-biblioteket med teknisk dokumentation og Github.

Hvor mange Celo (CELO) mønter er der i omløb?

CELO's styringsaktiv har en fast forsyning på én milliard. CELO-aktiver i omløb er opdelt mellem Mento Reserve og en fællesskab af CELO-indehavere.

Hvordan er Celo-netværket sikret?

Celo-blockchainen anvender en proof-of-stake konsensusmekanisme. CELO-styringsaktivet understøtter sikkerhed, vækst og udvikling af platformen ved at give CELO-indehavere mulighed for at stake aktivet til støtte for Celo-validatorer, stemme om ændringer eller tilføjelser til den kerne-teknologi, der foreslås af medlemmer af fællesskabet, og engagere sig direkte med dapps på Celo-platformen. Validatorer spiller en vigtig rolle i deltagelsen i konsensusmekanismen på Celo-platformen. De hjælper med at sikre Celo-netværket og handler uafhængigt for at verificere transaktioner og foreslå blokke, der skal tilføjes til blockchainen.

Hvor kan du købe Celo (CELO)?

CELO kan købes med fiat på Binance, Coinbase (hvor det er noteret som CGLD), KuCoin, OKX og andre børser. Celo kan også købes via globale betalingsløsninger såsom MoonPay, Ramp Network og Simplex/Nuvei.

Celo investorer er også interesserede i disse kryptovalutaer

Denne liste præsenterer et nøje udvalgt udvalg af kryptovalutaer, som kan være af interesse for investorer. Investorer, der har investeret i Celo, har også investeret i følgende kryptovalutaer. Vi har for alle de opførte kryptos egne kryptoanalyser på Eulerpool.

Begyndelsen og opstigningen af kryptovalutaer

Historien om kryptovalutaer begynder i 2008, da en person eller gruppe under pseudonymet Satoshi Nakamoto offentliggjorde whitepaperet "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System". Dette dokument lagde grundlaget for den første kryptovaluta, Bitcoin. Bitcoin anvendte en decentral teknologi, kendt som blockchain, til at muliggøre transaktioner uden nødvendigheden af en central autoritet.

I januar 2009 blev Bitcoin-netværket startet med mining af Genesis-blokken. I begyndelsen var Bitcoin mere et eksperimentelt projekt for en lille gruppe entusiaster. Det første kendte kommercielle køb med Bitcoins fandt sted i 2010, da nogen brugte 10.000 Bitcoins på to pizzaer. Dengang var værdien af en Bitcoin kun brøkdele af en cent.

Udviklingen af yderligere kryptovalutaer

Efter succesen med Bitcoin dukkede der snart flere kryptovalutaer op. Disse nye digitale valutaer, ofte omtalt som "Altcoins", søgte at udnytte og forbedre blockchain-teknologien på forskellige måder. Nogle af de mest kendte tidlige Altcoins inkluderer Litecoin (LTC), Ripple (XRP) og Ethereum (ETH). Ethereum, stiftet af Vitalik Buterin, adskilte sig især fra Bitcoin, da det muliggjorde oprettelsen af smarte kontrakter og decentrale applikationer (DApps).

Markedsvækst og volatilitet

Markedet for kryptovalutaer voksede hurtigt, og med det voksede den offentlige opmærksomhed. Værdien af Bitcoin og andre kryptovalutaer oplevede ekstreme svingninger. Højdepunkter som slutningen af år 2017, hvor Bitcoin-prisen næsten nåede 20.000 amerikanske dollars, afløstes af kraftige markedskollapser. Denne volatilitet tiltrak både investorer og spekulanter.

Regulatoriske udfordringer og accept

Mens populariteten af kryptovalutaer steg, begyndte regeringer verden over at beskæftige sig med reguleringen af denne nye aktivklasse. Nogle lande indtog en venlig holdning og fremmede udviklingen af krypto-teknologier, mens andre indførte strenge reguleringer eller forbød kryptovalutaer helt. På trods af disse udfordringer er accepten af kryptovalutaer i mainstream konstant vokset, hvor virksomheder og finansielle institutioner begyndte at adoptere dem.

Seneste udviklinger og fremtiden

I de seneste år har udviklinger som DeFi (Decentralized Finance) og NFT'er (Non-Fungible Tokens) udvidet spektret af muligheder, som blockchain-teknologien tilbyder. DeFi muliggør komplekse finansielle transaktioner uden traditionelle finansielle institutioner, mens NFT'er muliggør tokenisering af kunstværker og andre unikke genstande.

Fremtiden for kryptovalutaer forbliver spændende og usikker. Spørgsmål om skalérbarhed, regulering og markedspenetration er stadig ubesvarede. Alligevel er interessen for kryptovalutaer og den underliggende blockchain-teknologi stærkere end nogensinde, og deres rolle i den globale økonomi forventes at vokse yderligere.

Fordele ved at investere i kryptovalutaer

1. Højt afkastpotentiale

Kryptovalutaer er kendt for deres høje afkastpotentiale. Investorer, som er gået tidligt ind i projekter som Bitcoin eller Ethereum, har opnået betydelige gevinster. Dette høje afkast gør kryptovalutaer til en attraktiv investeringsmulighed for risikovillige investorer.

2. Uafhængighed af traditionelle finanssystemer

Kryptovalutaer tilbyder et alternativ til det traditionelle finansielle system. De er ikke bundet til politikken i en centralbank, hvilket gør dem til en attraktiv sikring mod inflation og økonomisk ustabilitet.

3. Innovation og teknologisk udvikling

Investeringer i kryptovalutaer betyder også investeringer i nye teknologier. Blockchain, teknologien bag mange kryptovalutaer, har potentiale til at revolutionere adskillige industrier, fra finansielle tjenester til forsyningskædehåndtering.

4. Likviditet

Kryptomarkeder opererer døgnet rundt, hvilket betyder høj likviditet. Investorer kan købe og sælge deres aktiver når som helst, hvilket sammenlignet med traditionelle markeder, der er bundet af åbningstider, er en klar fordel.

Ulemper ved investeringer i kryptovalutaer

1. Høj volatilitet

Kryptovalutaer er kendt for deres ekstreme volatilitet. Værdien af kryptovalutaer kan stige eller falde hurtigt og uforudsigeligt, hvilket udgør en høj risiko for investorer.

2. Regulatorisk usikkerhed

Den regulatoriske landskab for kryptovalutaer er stadig under udvikling og varierer meget fra land til land. Denne usikkerhed kan føre til risici, især når nye love og regulativer indføres.

3. Sikkerhedsrisici

Mens blockchain-teknologi betragtes som meget sikker, er der risici forbundet med opbevaring og udveksling af kryptokurver. Hacks og svindel er ikke usædvanlige i kryptoverdenen, hvilket kræver yderligere forholdsregler.

4. Mangel på forståelse og accept

Mange mennesker forstår ikke fuldt ud kryptovalutaer og den underliggende teknologi. Denne mangel på forståelse kan føre til fejlinvesteringer. Desuden er accepten af kryptovalutaer som betalingsmiddel stadig begrænset.