Legendariske investorer satser på Eulerpool

Analyse
Profil
Avalanche Aktie

Avalanche

AVAX

Aktiekurs

22,28
I dag +/-
+0
I dag %
+0 %

Avalanche Whitepaper

  • Enkel

  • Udvidet

  • Experte

Börse Marktpaar Preis +2% Tiefe -2% Tiefe Volumen (24H) Volumen % Typ Liquiditätsbewertung Aktualität
FutureX ProAVAX/USDT20,071.499,882.325,3360,13 mio.1,37cex1,0014.4.2025, 06.30
CoinPAVAX/USDT18,08874.017,94602.601,4440,67 mio.0,82cex73,009.7.2025, 06.21
BitonExAVAX/USDT18,119,86 mio.14,25 mio.34,63 mio.3,45cex254,009.7.2025, 06.21
BatonexAVAX/USDT18,111,44 mio.1,27 mio.33,87 mio.1,89cex120,009.7.2025, 06.21
DOEXAVAX/USDT19,9156.687,8040.418,7932,87 mio.3,90cex12,0023.4.2025, 11.18
XEXAVAX/USDT21,73455.912,921,06 mio.26,39 mio.2,29cex211,008.4.2025, 06.35
BinanceAVAX/USDT18,121,45 mio.1,68 mio.21,33 mio.0,18cex703,009.7.2025, 06.23
BYEXAVAX/USDT18,121,35 mio.1,69 mio.15,96 mio.0,78cex135,009.7.2025, 06.21
MillioneroAVAX/USDT22,141,34 mio.1,23 mio.13,01 mio.1,03cex351,0015.6.2025, 17.33
CoinWAVAX/USDT18,12274.433,91306.280,9412,81 mio.0,62cex555,009.7.2025, 06.21
1
2
3
4
5
...
32

Avalanche FAQ

Hvad er Avalanche (AVAX)?

Avalanche er en layer-one blockchain, der fungerer som en platform for decentraliserede applikationer og skræddersyede blockchain-netværk. Den er en af Ethereums konkurrenter og stræber efter at overtage Ethereums position som den mest populære blockchain til smarte kontrakter. Dette forsøger den at opnå ved at tilbyde en højere transaktionskapacitet på op til 6.500 transaktioner per sekund uden at gå på kompromis med skalerbarheden. Dette muliggøres af Avalanches unikke arkitektur. Avalanche-netværket består af tre individuelle blockchains: X-Chain, C-Chain og P-Chain. Hver kæde har et distinkt formål, hvilket er markant anderledes end den tilgang, Bitcoin og Ethereum anvender, nemlig at alle noder validerer alle transaktioner. Avalanche blockchains bruger endda forskellige konsensusmekanismer baseret på deres anvendelsesscenarier. Siden lanceringen af sin mainnet i 2020 har Avalanche arbejdet på at udvikle sit eget økosystem af DApps og DeFi. Forskellige Ethereum-baserede projekter som SushiSwap og TrueUSD er blevet integreret med Avalanche. Desuden arbejder platformen konstant på at forbedre interoperabiliteten mellem sit eget økosystem og Ethereum, blandt andet gennem udviklingen af broer.

Hvem er grundlæggerne af Avalanche?

Avalanche blev lanceret af Ava Labs, grundlagt af Cornell University-professor Emin Gün Sirer samt Cornell University datalogiforskere PhD Kevin Sekniqi og Maofan "Ted" Yin. Gün Sirer er en erfaren forsker inden for kryptografi og designede en konceptuel peer-to-peer virtuel valuta seks år før udgivelsen af Bitcoin whitepaper. Han var også involveret i arbejdet med Bitcoin-skaleringsløsninger og forskning i Ethereum før det berygtede The DAO-hack i 2016. Fra den forskning opstod whitepaperet, der førte til grundlæggelsen af Ava Labs i 2018. Projektet afsluttede en indledende finansieringsrunde i februar 2019, som inkluderede investorer som Polychain, Andreessen Horowitz og Balaji Srinivasan. Avalanche afsluttede sin første møntudbud i 2020 på under 24 timer og rejste $42 millioner i processen.

Hvad gør Avalanche unikt?

Avalanche forsøger at løse blockchain-trilemmaet, som antyder, at blockchains ikke kan opnå en tilstrækkelig grad af decentralisering i stor skala. En konsekvens af dette er høje gasgebyrer, som det ofte er tilfældet på Ethereum. For at løse dette problem har Avalanche designet tre interoperable blockchains. * Exchange Chain (X-Chain) anvendes til at skabe og udveksle de oprindelige AVAX tokens og andre aktiver. Ligesom ERC-20 standarden på Ethereum, følger disse tokens et sæt standardiserede regler. Den bruger Avalanche-konsensusmekanismen. * Contract Chain (C-Chain) huser smarte kontrakter og decentraliserede applikationer. Den har sin egen Avalanche Virtual Machine, der ligner Ethereum Virtual Machine, hvilket gør det muligt for udviklere at forgrene EVM-kompatible DApps. Den anvender Snowman-konsensusmekanismen. * Platform Chain (P-Chain) koordinerer netværksvalideringsenheder, sporer aktive subnets og muliggør skabelsen af nye subnets. Subnets er sæt af valideringsenheder, en slags validator-kartel. Hver subnet kan validere flere blockchains, men en blockchain kan kun valideres af én subnet. Den bruger også Snowman-konsensusmekanismen. Denne opdeling af computergøremål muliggør højere datagennemstrømning uden at gå på kompromis med decentraliseringen. For eksempel kunne private blockchains på netværket kræve, at deres subnets' valideringsenheder er tilstrækkeligt geografisk decentraliserede eller overholder visse reguleringer. Ved at følge denne modulære struktur forbedrer Avalanche sin interoperabilitet med andre blockchains, der ønsker at integrere med Avalanche-økosystemet. Desuden er de to forskellige konsensusmekanismer designet med hver blockchains' krav for øje, hvilket yderligere forbedrer deres effektivitet.

Kontraktkæde (C-Chain)

Avalanches kæde til decentraliseret finansiering anvendes til smarte kontrakter og DeFi-applikationer. De fleste af Avalanches DApps er placeret her og er kompatible med MetaMask. Disse tre netværk sikres og valideres af Primary Network, et specielt undernetværk. Alle brugerdefinerede undernetværk skal validere på Primary Network ved at stakke mindst 2.000 AVAX. Avalanche-underkæder, eller undernetværk, er dynamiske sæt af validatorer, der arbejder sammen for at opnå konsensus om tilstanden af et sæt blockchains. Hver blockchain valideres af ét undernetværk, mens ét undernetværk kan validere forskellige blockchains. Validator-noder kan være medlemmer af flere undernetværk. Hver undernetværk-valideringsnode har et incitament til at overholde et individuelt undernetværks sikkerheds- og ressourcekrav. Hvert undernetværk kan tilpasse disse incitamenter og kan indeholde token-belønninger, styring osv. Undernetværk har til formål at bringe applikationsspecifikke netværk til det bredere Avalanche-økosystem. For eksempel kan en individuel applikation, produkt eller tjeneste kræve visse validator-egenskaber, såsom hukommelse eller internetbåndbredde. Validatorer, der opfylder disse krav, kan deltage i undernetværket for at sikre gnidningsfri drift. Derudover kan undernetværk have en indbygget tokenøkonomi og tilpassede gebyrmarkeder. Avalanche-underkæder understøtter også udvikling af private blockchains, hvor prædefinerede validatorer deltager. Disse validatorer er de eneste, der kan se indholdet af den private blockchain, en mulighed for organisationer, der ønsker at holde følsomme oplysninger private.

Avalanche investorer er også interesserede i disse kryptovalutaer

Denne liste præsenterer et nøje udvalgt udvalg af kryptovalutaer, som kan være af interesse for investorer. Investorer, der har investeret i Avalanche, har også investeret i følgende kryptovalutaer. Vi har for alle de opførte kryptos egne kryptoanalyser på Eulerpool.

Begyndelsen og opstigningen af kryptovalutaer

Historien om kryptovalutaer begynder i 2008, da en person eller gruppe under pseudonymet Satoshi Nakamoto offentliggjorde whitepaperet "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System". Dette dokument lagde grundlaget for den første kryptovaluta, Bitcoin. Bitcoin anvendte en decentral teknologi, kendt som blockchain, til at muliggøre transaktioner uden nødvendigheden af en central autoritet.

I januar 2009 blev Bitcoin-netværket startet med mining af Genesis-blokken. I begyndelsen var Bitcoin mere et eksperimentelt projekt for en lille gruppe entusiaster. Det første kendte kommercielle køb med Bitcoins fandt sted i 2010, da nogen brugte 10.000 Bitcoins på to pizzaer. Dengang var værdien af en Bitcoin kun brøkdele af en cent.

Udviklingen af yderligere kryptovalutaer

Efter succesen med Bitcoin dukkede der snart flere kryptovalutaer op. Disse nye digitale valutaer, ofte omtalt som "Altcoins", søgte at udnytte og forbedre blockchain-teknologien på forskellige måder. Nogle af de mest kendte tidlige Altcoins inkluderer Litecoin (LTC), Ripple (XRP) og Ethereum (ETH). Ethereum, stiftet af Vitalik Buterin, adskilte sig især fra Bitcoin, da det muliggjorde oprettelsen af smarte kontrakter og decentrale applikationer (DApps).

Markedsvækst og volatilitet

Markedet for kryptovalutaer voksede hurtigt, og med det voksede den offentlige opmærksomhed. Værdien af Bitcoin og andre kryptovalutaer oplevede ekstreme svingninger. Højdepunkter som slutningen af år 2017, hvor Bitcoin-prisen næsten nåede 20.000 amerikanske dollars, afløstes af kraftige markedskollapser. Denne volatilitet tiltrak både investorer og spekulanter.

Regulatoriske udfordringer og accept

Mens populariteten af kryptovalutaer steg, begyndte regeringer verden over at beskæftige sig med reguleringen af denne nye aktivklasse. Nogle lande indtog en venlig holdning og fremmede udviklingen af krypto-teknologier, mens andre indførte strenge reguleringer eller forbød kryptovalutaer helt. På trods af disse udfordringer er accepten af kryptovalutaer i mainstream konstant vokset, hvor virksomheder og finansielle institutioner begyndte at adoptere dem.

Seneste udviklinger og fremtiden

I de seneste år har udviklinger som DeFi (Decentralized Finance) og NFT'er (Non-Fungible Tokens) udvidet spektret af muligheder, som blockchain-teknologien tilbyder. DeFi muliggør komplekse finansielle transaktioner uden traditionelle finansielle institutioner, mens NFT'er muliggør tokenisering af kunstværker og andre unikke genstande.

Fremtiden for kryptovalutaer forbliver spændende og usikker. Spørgsmål om skalérbarhed, regulering og markedspenetration er stadig ubesvarede. Alligevel er interessen for kryptovalutaer og den underliggende blockchain-teknologi stærkere end nogensinde, og deres rolle i den globale økonomi forventes at vokse yderligere.

Fordele ved at investere i kryptovalutaer

1. Højt afkastpotentiale

Kryptovalutaer er kendt for deres høje afkastpotentiale. Investorer, som er gået tidligt ind i projekter som Bitcoin eller Ethereum, har opnået betydelige gevinster. Dette høje afkast gør kryptovalutaer til en attraktiv investeringsmulighed for risikovillige investorer.

2. Uafhængighed af traditionelle finanssystemer

Kryptovalutaer tilbyder et alternativ til det traditionelle finansielle system. De er ikke bundet til politikken i en centralbank, hvilket gør dem til en attraktiv sikring mod inflation og økonomisk ustabilitet.

3. Innovation og teknologisk udvikling

Investeringer i kryptovalutaer betyder også investeringer i nye teknologier. Blockchain, teknologien bag mange kryptovalutaer, har potentiale til at revolutionere adskillige industrier, fra finansielle tjenester til forsyningskædehåndtering.

4. Likviditet

Kryptomarkeder opererer døgnet rundt, hvilket betyder høj likviditet. Investorer kan købe og sælge deres aktiver når som helst, hvilket sammenlignet med traditionelle markeder, der er bundet af åbningstider, er en klar fordel.

Ulemper ved investeringer i kryptovalutaer

1. Høj volatilitet

Kryptovalutaer er kendt for deres ekstreme volatilitet. Værdien af kryptovalutaer kan stige eller falde hurtigt og uforudsigeligt, hvilket udgør en høj risiko for investorer.

2. Regulatorisk usikkerhed

Den regulatoriske landskab for kryptovalutaer er stadig under udvikling og varierer meget fra land til land. Denne usikkerhed kan føre til risici, især når nye love og regulativer indføres.

3. Sikkerhedsrisici

Mens blockchain-teknologi betragtes som meget sikker, er der risici forbundet med opbevaring og udveksling af kryptokurver. Hacks og svindel er ikke usædvanlige i kryptoverdenen, hvilket kræver yderligere forholdsregler.

4. Mangel på forståelse og accept

Mange mennesker forstår ikke fuldt ud kryptovalutaer og den underliggende teknologi. Denne mangel på forståelse kan føre til fejlinvesteringer. Desuden er accepten af kryptovalutaer som betalingsmiddel stadig begrænset.