Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Danmark Sygehussenge
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Sygehussenge i Danmark er 2,51 per 1000 people. Sygehussenge i Danmark faldt til 2,51 per 1000 people den 1.12.2021, efter det var 2,59 per 1000 people den 1.12.2020. Fra 31.12.1997 til 31.12.2021 var gennemsnits-BNP i Danmark 3,47 per 1000 people. Det højeste niveau nogensinde blev nået den 31.12.1997 med 4,64 per 1000 people, mens den laveste værdi blev registreret den 31.12.2021 med 2,51 per 1000 people.
Sygehussenge ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Hospitalsenge | |
---|---|
1.12.1998 | 4,54 per 1000 people |
1.12.1999 | 4,39 per 1000 people |
1.12.2000 | 4,29 per 1000 people |
1.12.2001 | 4,22 per 1000 people |
1.12.2002 | 4,29 per 1000 people |
1.12.2003 | 4,13 per 1000 people |
1.12.2004 | 3,97 per 1000 people |
1.12.2005 | 3,86 per 1000 people |
1.12.2006 | 3,79 per 1000 people |
1.12.2007 | 3,69 per 1000 people |
1.12.2008 | 3,57 per 1000 people |
1.12.2009 | 3,49 per 1000 people |
1.12.2010 | 3,50 per 1000 people |
1.12.2011 | 3,13 per 1000 people |
1.12.2013 | 3,07 per 1000 people |
1.12.2014 | 2,69 per 1000 people |
1.12.2015 | 2,53 per 1000 people |
1.12.2016 | 2,60 per 1000 people |
1.12.2017 | 2,61 per 1000 people |
1.12.2018 | 2,61 per 1000 people |
1.12.2019 | 2,59 per 1000 people |
1.12.2020 | 2,59 per 1000 people |
1.12.2021 | 2,51 per 1000 people |
Sygehussenge Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.12.2021 | 2,51 per 1000 people |
1.12.2020 | 2,59 per 1000 people |
1.12.2019 | 2,59 per 1000 people |
1.12.2018 | 2,61 per 1000 people |
1.12.2017 | 2,61 per 1000 people |
1.12.2016 | 2,6 per 1000 people |
1.12.2015 | 2,53 per 1000 people |
1.12.2014 | 2,69 per 1000 people |
1.12.2013 | 3,07 per 1000 people |
1.12.2011 | 3,13 per 1000 people |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Sygehussenge
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇩🇰 ICU-senge | 2,47 per 1000 people | 2,49 per 1000 people | Årligt |
🇩🇰 Læger | 4,66 per 1000 people | 4,54 per 1000 people | Årligt |
🇩🇰 Sygeplejersker | 11,63 per 1000 people | 11,51 per 1000 people | Årligt |
Makrosider for andre lande i Europa
- 🇦🇱Albanien
- 🇦🇹Østrig
- 🇧🇾Hviderusland
- 🇧🇪Belgien
- 🇧🇦Bosnien-Hercegovina
- 🇧🇬Bulgarien
- 🇭🇷Kroatien
- 🇨🇾Cypern
- 🇨🇿Tjekkiet
- 🇪🇪Estland
- 🇫🇴Færøerne
- 🇫🇮Finland
- 🇫🇷Frankrig
- 🇩🇪Tyskland
- 🇬🇷Grækenland
- 🇭🇺Ungarn
- 🇮🇸Island
- 🇮🇪Irland
- 🇮🇹Italien
- 🇽🇰Kosovo
- 🇱🇻Letland
- 🇱🇮Liechtenstein
- 🇱🇹Litauen
- 🇱🇺Luxembourg
- 🇲🇰Nordmakedonien
- 🇲🇹Malta
- 🇲🇩Moldau
- 🇲🇨Monaco
- 🇲🇪Montenegro
- 🇳🇱Nederlandene
- 🇳🇴Norge
- 🇵🇱Polen
- 🇵🇹Portugal
- 🇷🇴Rumænien
- 🇷🇺Rusland
- 🇷🇸Serbien
- 🇸🇰Slovakiet
- 🇸🇮Slovenien
- 🇪🇸Spanien
- 🇸🇪Sverige
- 🇨🇭Schweiz
- 🇺🇦Ukraine
- 🇬🇧Forenede Kongerige
- 🇦🇩Andorra
Hvad er Sygehussenge
Hospital Beds: En Makroøkonomisk Indikator for Sundhedssystemers Kapacitet Eulerpool er dedikeret til at fremlægge præcise og omfattende makroøkonomiske data til professionelle brugere. En af de væsentlige indikatorer inden for sundhedssektoren er antallet af hospitalssenge pr. indbygger. Denne metric spiller en afgørende rolle i forståelsen af et lands sundhedssektors kapacitet og effektivitet, hvilket påvirker både den generelle befolkningens sundhedstilstand og den økonomiske stabilitet. Antallet af hospitalssenge pr. 1.000 indbyggere er en let forståelig og kvantificerbar måling, der kan hjælpe med at vurdere sundhedssystemets robusthed i et givent land. Disse tal kan variere betydeligt fra land til land, og de er stærkt påvirket af faktorer som økonomisk udvikling, sundhedspolitikker, demografi og epidemiske udfordringer. Hospitalssenge som en Nøgleindikator En højere andel af hospitalssenge indikerer generelt bedre muligheder for behandling, hvilket ofte resulterer i højere patientoverlevelsesrater og generelt forbedret folkesundhed. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at kvalitativ analyse går hånd i hånd med kvantitativ data. Flere hospitalssenge alene garanterer ikke et mere effektivt sundhedssystem. Trænet medicinsk personale, moderne udstyr og effektiv administration er også afgørende faktorer. I den økonomiske og sundhedsmæssige sammenhæng kan analysen af hospitalssenges kapacitet give en indikation af, hvor godt et land kan håndtere krisesituationer som pandemier, naturkatastrofer eller andre sundhedskriser. Under COVID-19-pandemien blev manglende kapacitet i hospitalssenge en kritisk flaskehals i mange lande, hvilket tvang regeringer til at træffe nødforanstaltninger såsom oprettelse af felthospitaler og midlertidige medicinske faciliteter. Global Sammenligning af Hospitalssenge Ved at sammenligne data for hospitalssenge mellem lande, regioner og økonomiske udviklingstrin kan analytikere og beslutningstagere få værdifulde indsigter. For eksempel har industrilande ofte et højere antal hospitalssenge pr. 1.000 indbyggere sammenlignet med udviklingslande. Dette afspejler ikke kun økonomiske evner men også forskelle i sundhedspolitikker og prioriteter. Japan er et førende eksempel med et af de højeste antal hospitalssenge pr. indbygger i verden. Dette resultat skyldes en bevidst politisk indsats for at sikre høj sundhedsberedskab på nationalt niveau. Anderledes ser situationen ud i mange afrikanske lande, hvor begrænset økonomisk kapacitet, politisk ustabilitet og manglende medicinsk infrastruktur resulterer i et markant lavere antal hospitalssenge. Økonomiske Konsekvenser Antallet af hospitalssenge kan også have direkte økonomiske konsekvenser. Et veludrustet sundhedssystem kan tiltrække investeringer og arbejdsstyrke, da potentielle investorer og arbejdstagere værdsætter sundhedssikkerhed. Omvendt kan et utilstrækkeligt sundhedssystem føre til øgede sundhedsudgifter, tabt produktivitet og lavere økonomisk vækst. I ekstreme tilfælde kan det også resultere i sociale og politiske omvæltninger. For sundhedsøkonomer og politiske beslutningstagere er forholdet mellem sundhedsudgifter og hospitalssenge en nøgleparameter. En effektiv allokering af ressourcer, der balancerer investeringer i sundhedsinfrastruktur med andre økonomiske prioriteter, er afgørende for langsigtet økonomisk stabilitet og vækst. Demografiske Faktorer Alderssammensætningen i en befolkning er også en væsentlig faktor, når det gælder behovet for hospitalssenge. En aldrende befolkning kræver generelt mere intensiv og langvarig pleje, hvilket nødvendiggør et højere antal hospitalssenge pr. indbygger. Den demografiske udvikling påvirker derfor både den kort- og langsigtede planlægning inden for sundhedssektoren. I lande som Tyskland og Italien, hvor befolkningen ældes hurtigt, er der set en stigning i antallet af hospitalssenge. Modsat står mange udviklingslande, med en større andel af unge befolkninger, over for andre sundhedsmæssige udfordringer såsom smitsomme sygdomme, der kræver forskellige behandlingsfaciliteter og ressourcer. Fremtidsperspektiver og Teknologisk Udvikling Teknologisk innovation og forbedret sundhedsinfrastruktur kan også påvirke nødvendigheden af hospitalssenge. Telemedicin, avancerede medicinske udstyr og hjemmepleje kan reducere belastningen på traditionelle hospitalssenge. Disse teknologier giver mulighed for decentraliseret pleje, som kan være mere omkostningseffektivt og lige så effektivt som traditionelle hospitaler i mange tilfælde. Robotteknologi og automatisering er også på vej til at revolutionere sundhedssektoren. Fra operationsrobotter til automatiserede diagnoseværktøjer, disse innovationer kan øge effektiviteten og reducere behovet for lange hospitalophold. Afsluttende Bemærkninger Antallet af hospitalssenge er en kritisk indikator for sundhedssystemets kapacitet og en væsentlig parameter i makroøkonomiske analyser. På Eulerpool er vi forpligtet til at levere nøjagtige og opdaterede data, så du kan træffe informerede beslutninger på baggrund af solid evidens. Ved at analysere og forstå tendensen inden for hospitalssenge kan vi få værdifulde indsigter i forskellige landes sundhedskapacitet, økonomiske prioriteter og evne til at håndtere sundhedskriser. Uanset om du er en forsker, politisk beslutningstager eller finansiel analytiker, vil en dybere forståelse af denne indikator hjælpe dig med at analysere det komplekse sammenskud af sundhedsmæssige og økonomiske faktorer, der former vores verden i dag.